23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på RetailNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Køge har Danmarks bedste Jysk-elev

Tobias Larsen er netop blevet kåret som årets elev i Jysk. Det skete ved Jysks årlige personalefest i lørdags.

Årets elev i Jysk er netop blevet kåret, og hans navn er Tobias Larsen. Det blev afsløret i lørdags i Odense Congress Center, hvor Jysk holdt sin årlige personalefest.

Det var en meget glad og rørt Tobias Larsen, der gik på scenen og blev hyldet af alle sine Jysk-kollegaer.

- Det var meget overvældende at stå og blive hyldet af alle sine kollegaer. At blive årets elev er noget, jeg har gået og drømt om. Det er fedt at nå sit mål, når det er noget, man har kæmpet for, siger Tobias Larsen.

Tobias er udlært i Jysk-butikken i Stenløse, og han arbejder nu i Jysk i Køge.

Uddannelsesleder på Jysk Academy, Jørgen Olsen, er meget begejstret for kåringen.

- Tobias er en målrettet mand, der har udvist et ualmindeligt stort engagement overfor Jysk og alle hans kolleger. Og så har han opnået utrolig flotte resultater igennem hele elevtiden, siger Jørgen Olsen.

Jysk uddanner hvert år knap 120 elever, der alle har muligheden for at blive nomineret til årets elev.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.143|